Østafrika

Vi arbejder ikke bare for at skabe jobs – men vi arbejder for at skabe ordentlige jobs med anstændige og retfærdige arbejdsforhold og rettigheder for arbejdere i Kenya og Tanzania.

FIC har støttet lokale NGO’ers arbejde i Afrika i over 15 år og har især arbejdet med udvikling i Kenya og Tanzania. Vi arbejder i dag med programmet ”Decent work and labour rights in East Africa”  i netop Kenya og Tanzania

På globalt plan er op mod 200 millioner mennesker uden arbejde og tallene er stigende oven på den internationale økonomiske krise.

Det går især ud over ungdomsgenerationen, hvor der globalt set er tre gange så stor sandsynlighed for arbejdsløshed som hos voksne. I Østafrika er hver fjerde af de unge uden arbejde og størstedelen af dem, der har et arbejde, er desuden beskæftiget på det uformelle marked uden kontrakt, til dårlig løn, med løse arbejdstider og dårlige eller decideret farlige arbejdsmiljøforhold.

Desuden arbejder vi i Danmark med oplysning om arbejdsforholds betydning for udviklingen i u-lande .

I december 2013 fik FIC godkendt en programansøgning hos CISU  (Civilsamfund i Udvikling).

I programmet arbejder FIC både med at skabe bedre jobmuligheder for unge og med at sikre ordentlige arbejdsforhold og arbejdstagernes rettigheder i Østafrika. Flere af FIC’s tidligere projekter  i regionen fortsætter under det nye program.