Du inviteres til brunch med Danmarks EU Kommissær

Du inviteres til brunch med Margrethe Vestager, Danmarks EU Kommissær, hvor du får mulighed for at høre om de udfordringer vi i Europa står over for, ud fra et europæisk perspektiv.

EU står med nogle meget store udfordringer både internt og eksternt!

Du får ved dette arrangement mulighed for at høre Margrethe Vestagers bud på Europas udfordringer ud fra en europæisk vinkel.

Skærmbillede 2016-02-08 kl. 15.19.56

Ordstyrer for dagen er Claus Larsen-Jensen, Direktør for FIC, tidl. MEP og Formand for Folketingets Europaudvalg.

1921082_10152796493379621_5515120715098076565_o

Arrangementet afholdes lørdag d. 5. marts 2016 kl 11.00-13.00.
Det bliver afholdt på PH-Caféen, Halmtorvet 9A1700, på Vesterbro.

Tilmelding og betaling: 150 kr. pr. person for Brunch skal ske til bodil.christensen@fic.dk

Betaling på konto 5361-0403027 (Skriv her Brunch + navn)

Du kan også deltage, læse mere og dele arrangementet på Facebook på linket: Brunch med Margrethe Vestager event

Arrangører:

Skærmbillede 2016-02-08 kl. 15.19.11

Vi inviterer i samarbejde med Globale Seniorer til debat om de ældres vilkår under sparepolitikken i Europa

12065588_919969301416542_6568697517719290117_n

FIC og Globale Seniorer inviterer til debatmøde:
Torsdag den 29. oktober 2015 kl. 10-13, i Ældre Sagens Lokaler, Nørregade 49
1165 København K.

Direktør i Ældre Sagen Bjarne Hastrup  tager i sit hovedoplæg temperaturen på de ældres vilkår under sparepolitikken i Europa:
– Hvordan har vilkårene udviklet sig?
– Hvad er forskellene og hvor er der fælles udfordringer?
– Kan vi gøre det bedre?

Post doc Aske Juul Lassen , Københavns Universitet, givet sit oplæg under titlen:
Er aktivitet foryngende?
Han præsenterer begrebet aktiv aldring som det er formet i henholdsvis EU og WHO. Hvilke aldringsteorier er aktiv aldring skabt af? Hvad gør aktiv aldring ved måden vi forstår alder, aldring og alderdom på?

Debatmødet vil desuden indeholde en Case om ældres vilkår i Grækenland og et indlæg, der tegner et billede af EU’s politik og aktivitet på ældreområdet. Mødet er støttet af Europa-Nævnet.

Tilmeld dig online her , senest den 25. oktober

Eller send mail med navn og mailadresse til: globaleseniorer@gmail.com
Skriv ”Tilmelding 29-10-2015” i emnefeltet.

Nye tal viser historisk drastiske besparelser på udviklingsbistanden

Nye tal viser den frygtelige virkelighed, efter regeringen kom med deres finanslovforslag – Udviklingsbistanden falder i dette udspil med en besparelse på hele 2,9 milliarder kr. I alt. NGO’er landet over vil blive berørt kraftigt af de nye besparelser. Blandt andet CISU, hvor FICs bevilling hører inden for. 

De danske rammer og puljer for udviklingsbistanden i 2016 kommer ifølge det nye finanslovforslag til at falde drastisk. Nye tal viser således, at regeringen vil stille med en besparelse på 2,9 milliarder kr. I alt i 2016 i forhold til 2015.
Efter ændring af finansloven sidste år, blev der tilført flere penge til udviklingsbistanden. Den endte på 17.693 mio. kr. Regeringen ligger nu op til, at den skal være på 14.777,7. Dvs. en besparelse på hele 2.915,3 millioner kroner.

Ligeledes ligger beskæringen af Civilsamfundsbistanden på 309 millioner kr. i 2016.
Det betyder altså, at alle organisationer vil blive skåret et sted mellem 26-27% med grønthøster-metoden.

Regeringen knækker NGO’er med besparelser

Verden befinder sig i disse tider i en historisk krise – alligevel vælger V-regeringen at skære mere end nogensinde før. Hvor bistandsprocenten aldrig før har været under 8% af BNI (bruttonationalindkomst), er vi nu nede og skraber med en bistand på 0,7% af BNI.

Danmark går altså fra en procent på 0,87 i 2015 helt ned til 0,7% af BNI i 2016.

Helt konkret er flere NGOer og sammenslutninger blevet skåret voldsomt i regeringens udviklingstøtte for 2016. Organisationer som Mellemfolkelig Samvirke bliver skåret med svimlende 40,3 mio. kr i 2016. Ulandssekretariatet vil også lide et kraftigt knæk i støtten, og vil beskæres med 14,1 millioner kr. i forhold til 2015.
3F, der før var bevilliget 35 millioner, må nu nøjes med 26,4 – altså en forskel på hele 8,6 mio. kr.

CISUs (Civilsamfund i Udvikling) pulje tager et fald på 39,4 mio. kr. Hvor bevillingen i 2015 lå på 150 mio. kr. vil den i 2016 skæres helt ned til 110,6 mio. kr.

FICs bevilling falder inden for nedskæringen herfra, og det vil derfor højst sandsynligt få konsekvenser for vores arbejde i organisationen.Vi vil afvente, og se tiden an.

Afrikas støtte bliver hårdt ramt

I det hele taget vil det komme til at stå slemt til med udviklingsstøtten til Afrika.

Selvom regeringen højest sandsynligt vil lægge vægt på, at beløbet af den udbetalte bistand til Afrika stiger fra ca. 2,3 mia i 2015 til ca. 2,6 mia i 2016, viser tallet altså ikke et sandt billede af 2 årsager:

1)  Den procentuelle bistand til Afrika som andel af bistanden til prioritetslandene daler fra 70,5% til 68,7%,

2)  Dette høje beløb sker udelukkende pga. den tidligere regerings bevillinger til bl.a. Tanzania. Bevillingerne til Afrika daler i dette forslag fra 2.570 mio kr. i 2015 til blot 660 mio. i 2016. Dvs. en nedgang på 75% i forhold til sidste år.

Kom til debat om frihandelsaftalen med Jeppe Kofod (S) mf. d. 22. oktober

Torsdag d. 22 oktober kl 18.00 har du muligheden for at komme til debatmøde om EU’s frihandelsaftale med USA.
Det vil blive debateret, hvorvidt frihandelsaftalen med USA kan ses som en politisk spændetrøje. 
Blandt debattører er blandt andre Jeppe Kofod (S), Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet og modstander af frihandelsaftalen Rasmus Nordqvist fra Alternativt.
Arrangementet foregår:

Salon K, Rådhusstræde 13, København K

Skærmbillede 2015-10-02 kl. 11.11.17

Torsdag d. 22 oktober kl 18.00 har du muligheden for at komme til debatmøde om EU’s frihandelsaftale med USA.
Det vil blandt andet blive debateret, hvorvidt frihandelsaftalen med USA kan ses som en politisk spændetrøje – både igennem oplæg og debat.

Er EU’s frihandelsaftale med USA en politisk spændetrøje?

Kan vi ikke længere indføre fremadrettet miljø- og klimapolitik?  Er frihandel vejen frem til øget vækst, velfærd og bedre miljø?

Kom til arrangement om frihandelsaftalen mellem EU og USA kl. 18.00 torsdag d. 22. oktober.  der vil være en let aftensmad. Adressen er: Salon K, Rådhusstræde 13, København K.

Mød Jeppe Kofod fra Socialdemokratiet  medlem af Europaparlamentet til en debat om frihandelsaftalen sammen med lektor Jens Ladefoged Mortensen fra Københavns Universitet  og modstandere af frihandelsaftalen Rasmus Nordqvist fra Alternativet  og Steen Folke fra Mellemfolkeligt Samvirke.

Læs mere og tilmeld dig her: https://ttip.eventzilla.net

Nyt finanslovforslag skærer kraftigt ned på udviklingsbistanden

Det nye finanslovforslag blev d. 29. september præsenteret af regeringen. Forslaget kræver en besparelse på 2.917,3 millioner kroner i udviklingsbistanden – en besparelse der vil få fatale konsekvenser. Globalt Fokus går til kamp mod regeringens forslag i samarbejde med andre organisationer.

FV2015_FBJS_VerdensUnge2_ViNew

Tirsdag d. 29. september blev regeringens første fulde finanslovforslag præsenteret – og tallene er chokerende. I en tid, hvor verden har allermest brug for at stå sammen og hjælpe de svageste, skærer regeringen voldsomt i udviklingsbistanden.
Ud fra forslaget kan man konkludere, at det er den største beskæring af den danske bistand hidtil.  I procenter betyder det, at Danmark som helhed vil gå fra 0,87% af BNI til 0,7%.
I konkrete tal betyder det, at der skal spares 2.917,3 millioner kroner.

Vi bliver ramt i vores arbejde  

De danske puljer bliver således beskåret med 27 procent, i følge finanslovforslaget.
Det betyder blandt andet, at organisationen CICU bliver beskåret med 40 millioner kroner i 2016.

Claus Larsen-Jensen, Direktør for FIC, udtrykker bekymring for de nye tal, og er klar over, at det vil gå hårdt ud over danske organisationers udviklingsarbejde:

En beskæring på gennemsnit  ¼  af udviklingsbistanden vil ramme udviklingslandene hårdt. Og det vil gå hårdt udover den udviklingsindsats som danske organisationer står for. Alle organisationer, som har en flerårig rammeaftale med Udenrigsministeriet/Danida ved allerede nu, hvor hårdt de rammes, for der er konkrete procenter på nedskæringen. 
CICU, Civil Samfund i Udvikling, som FIC har en 3 årig programaftale med, rammes på tilsvarende vis, men endnu er det ukendt, hvordan det vil blive udmøntet “.

Fremtiden på udviklingsområdet står altså usikkert hen, men Globalt Fokus har i samarbejde med andre danske organisationer sat hårdt ind over for regeringen og ministeren i forsøg på at rette op på forslaget, der har fatale konsekvenser.

Åbent brev til Udenrigsminister Kristian Jensen (V): Fasthold udviklingsbistanden

Udenrigsminister Kristian Jensen (V) modtog i mandags brev fra Globalt Fokus samt 44 andre medunderskrivere. I brevet var budskabet klart:

vis, at I er parate til at tage ansvar: Fasthold niveauet i udviklingsbistanden i finansloven for 2016.

Globalt Fokus gik sammen med 44 andre organisationer om brev til Udenrigsminister Kristian Jensen (V).
I disse dage lægges der sidste hånd på finanslovudspillet, og i brevet gøres det klart, at vi i dag lever i en verden ramt af krige, klimakrisen og nu flygtningesituationen.

Hjælp til flygtinge

“Udviklingsbistanden er et vigtigt instrument, både når det gælder om at forebygge flygtninge- og migrationsstrømme – ved at bekæmpe fattigdom, promovere menneskerettighederne og dermed skabe værdige livsbetingelser for mennesker i fattige lande – og når det gælder om at hjælpe mennesker på flugt og de nærområder, hvor de søger tilflugt.”

Sådan lyder det blandt andet i brevet til Udenrigsministeren. I brevet opfordres der på det kraftigste til at fastholde niveauet af udviklingsbistanden. Det gøres klart, at den aktuelle situation gør, at der lægges pres pres på fordelingen af langsigtede indsats og den øjeblikkelige nødhjælp. Brevet opfordrer til at fastholde den langsigtede indsats, som er med til at forebygge fremtidige flygtningesituationer.

Af medunderskrivere er blandt andre, 3F, Dansk Flygtningehjælp, FIC, BØRNEfonden, Danmarks Lærerforening, FN-Forbundet og mange, mange flere

Læs hele brevet her:

Invitation til debatmøde: “Hvad er TTIP – og er det godt ellert skidt?”

TTIP står for ”Transatlantic Trade and Investment Partnership” – en handelsaftale, der aktuelt forhandles mellem USA og EU.

Men få ved, hvad det egentligt betyder. Derfor inviterer LO Århus og FIC nu til åbent debatmøde om handelsaftalen mellem USA og EU.

Debatmødet finder sted onsdag d. 21 oktober kl 17-19.30. Stedet er i Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 1. sal, 8000 Aarhus C

LO Århus logo

TTIP står for ”Transatlantic Trade and Investment Partnership” – en handelsaftale, der aktuelt forhandles mellem USA og EU.

Men få ved, hvad det egentligt betyder. Derfor inviterer LO Århus og FIC nu til åbent debatmøde om handelsaftalen mellem USA og EU.

Christen Sørensen og Jens Boe Andersen vil på mødet bringe deltagerne nærmere på essensen i aftalen og de aktuelle forhandlinger, gennem både oplæg og debat. Denne debat skal medvirke til at belyse fordele, ulemper, konkrete konsekvenser og principielle synspunkter for deltagaerne på debatmødet.

Hvor og hvornår?

Debatmødet finder sted onsdag d. 21 oktober kl 17-19.30. Stedet er i Aarhussalen, Skt. Knuds Torv 3, 1. sal, 8000 Aarhus C.

Alle er velkomne til en god debataften!

OBS: i forbindelse med mødet serveres en let anretning

– tilmelding derfor nødvendig på mail: lo@lo-aarhus.dk senest mandag 19. oktober

Arrangør: LO Århus, FIC, Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten

”EU burde hjælpe os i kampen for en polsk mindsteløn”

lt imens vi i Danmark forsøger at undgå social dumping og polske lønninger, kæmper fagforeninger i Polen for ikke at nå ned på afrikanske lønninger. Lokalformanden for den polske fagforening Solidarnosc holdt oplæg på FIC’s Europa-seminar i Stettin i Polen her i weekenden.

Sådan sagde lokalformanden for den polske fagforening Solidarnosc, Mieczyslaw Jurek om arbejdsvilkårene i Polen på FICs Europa-seminar d. 5. oktober. Han er klar over, at dårlige arbejdsvilkår i Polen er medvirkende til, at polakkerne søger lykken i andre EU lande og derved er med til at udkonkurrere e.g. dansk eller tysk arbejdskraft, men ser desværre ikke en umiddelbar løsning på dette problem.

Solidarnosc – en polsk fagforening

Solidarnosc er en fagforening, der repræsenterer alle arbejdere og brancher i Polen og alle faggrupper kan melde sig ind. De er altså en fagforening for både rig og fattig, både for dem med en høj løn og for de lavtlønnede. ”Hvordan kan de så varetage medlemmernes interesser”  fristes man til at spørge. Det var dog tydeligt i Jureks oplæg, at der er mange generelle problemstillinger i Polen de som fagforening tager fat på, og som berører deres medlemmer bredt. Så den velkendte tankegang om at fællesskab gør stærk er ikke fremmed i Polen, selvom deres fællesskab er anderledes end det vi kender fra Danmark.

Polske arbejdsvilkår

Jurek kunne bl.a. berette om, en forhøjet pensionsalder fra 65 år for mændene og 60 år for kvinderne til 67 år for begge køn, gennemført af regeringen udenom befolkningen. Dette demonstrerede Solidarnosc’ medlemmer imod samt skrev en klage til regeringen, men de har fortsat intet hørt fra regeringen.

Han kunne også fortælle om ansættelser uden kontrakt. Dette er ikke lovligt i Polen, men det sker i stor stil, da det er billigere for arbejdsgiverne og da arbejderne i desperation for at kunne tjene lidt penge acceptere næsten hvad som helst.

Jurek fortalte ligeledes, at arbejdspladserne flytter internt i Polen, da der er forskellige skatter i de forskellige regioner, og det gør det svært for arbejderne at beholde deres job.

En polsk mindsteløn

Solidarnosc er desuden gået ind i kampen for at få indført en mindsteløn i Polen, for som situationen er pt. kan arbejdsgiverne stort set selv bestemme mindstelønnen. Det var her, Jureks opsang til de øvrige EU medlemslande kom. Han mener nemlig ikke, at de kan stå alene i denne kamp og han mener, at hvis der var fair løn og arbejdsvilkår i Polen ville polakkerne ikke i så høj grad søge lykken i andre lande og dermed ville de ikke udkonkurrere lokal arbejdskraft i samme omfang som det er tilfældet i dag.

Vi inviterer til debatmøde om lavpris flyselskabernes urimelig forhold i morgen onsdag d. 9/9-15

Vi hos FIC inviterer til debatmøde om, hvorvidt lavpris flyselskaber skal have lov til at undergrave løn- og arbejdsvilkår for ansatte i Danmark og Europa.

Mødet er i samarbejde med Europanævnet, Serviceforbundet, 3F Kastrup og Flybranchens Personale Union

I morgen onsdag d. 9. september inviterer FIC til debatmøde i samarbejde med Europanævnet, Serviceforbundet, 3F Kastrup og Flybranchens Personale Union.

på mødet vil der være oplæg omhandlende, hvorvidt lavpris flyselskaber skal have lov til at undergrave løn- og arbejdsvilkår for ansatte i Danmark og Europa.

Debatmødet starter kl 17 med velkomst af FICs direktør Claus Larsen-Jensen og Serviceforbundets Forbundsmand John Dybart.

Sted:

hos Serviceforbundet på Upsalagade 20, 2100 København Ø

Tidspunkt: 

17.00 – 20.00

Læs mere om mødet samt programmet for aftenen nedenunder

debatmøde fly 1
debatfly 2

Verdens Bedste Nyheder punkterer myten: Det går dårligt i verden – vi lever nemlig længere og bedre!

Verdens Bedste Nyheder (VBN) punkterer Myten, at det går dårligt i verden – vi lever nemlig længere og bedre! Hver mandag punkterer VBN en ny myte i kampagnen #Mandagsmyter.

mandagsmyter_2015_længere og bedre_instagram

Organisationen Verdens Bedste Nyheder, som arbejder med at sprede konkrete nyheder om fremskridt fra udviklingslande, punkterer myter hver mandag i kampagnen #Mandagsmyter.

I dag mandag d. 7 september punkterer de myten om, at det generelt går dårligt i verden – vi lever nemlig længere og bedre! 

Verden over stiger nemlig både levealder, indkomst, og børnedødelighed og sult er faldende.

”Hvis man kun ser kortsigtet på verdens udvikling, er der altid nye problemer og katastrofer, og de dårlige historier kommer på forsiden. Men hvis man ser på de lange trends i udviklingen, er det

klart, at verden er blevet bedre”, siger Camilla Brückner, der er direktør for FN’s Udviklingsprograms nordiske kontor.

Sidste mandag punkterede Verdens Bedste Nyheder myten om, at vi ikke kan løse de globale miljøproblemer.  Læs mere om det HER

Vil du læse mere om denne mandags myte klik HER .