Anstændigt arbejde til alle! Fortællinger fra Østafrika

I uge 48 havde FIC besøg af Festus og Levi fra Kenya, som var rejst til Danmark i forbindelse med den EU og CISU støttede bevilling FRAME VOICE REPORT!. Projektet hedder ”Decent Work for All! Stories from East Africa” og har til formål at sprede viden og engagement omkring FN’s Globale Verdensmål til danskerne.

Festus og Levi fortalte til uddannelsesinstitutioner og til offentlige arrangementer om Verdensmål 8 – Anstændigt arbejde til alle, med udgangspunkt i FIC’s Decent Work and Labour Rights Programme og deres egne erfaringer som henholdsvis projektmedarbejder og støttemodtager af programmet.

Festus arbejder til dagligt på FIC’s kontor i Nairobi og Levi studerer på University of Nairobi og arbejder i FIC’s ungdomspartnerorganisation Youth Alive Kenya!

Mandag d. 26/11

FIC besøgte KVUC, hvor vi talte med elever fra de 2-årige HF-linjer Menneske/Samfund og Global samt kursister fra pædagogpakken. Festus fortalte om hvordan uddannelsessystemet fungerer i Kenya og Tanzania og Levi fortalte om hvordan det er at være ung i Kenya. Eleverne var nysgerrige og vi diskuterede især forskellene på at tage en uddannelse i Kenya, Tanzania eller Danmark. Vi talte også om, hvad HF-kursisterne selv har gjort sig af fremtidsplaner og der blev sat diskussioner i gang omkring arbejdsmarkedet og arbejdsløsheden blandt unge i Danmark og Østafrika.

tanzania born

Senere samme aften arrangerede FIC i samarbejde CBS Prime og CBS Sustainability Influencers et arrangement på CBS.

De studerende diskuterede foruden vigtighed af anstændigt arbejde, og kvalificering af unge arbejdsløse, hvordan man opstarter virksomhed i Østafrika, vigtigheden af Danwatch’s rapport om Mærsk, og afrikanske virksomheders succes.

Tirsdag d. 27/11

FIC besøgte Slagelse Gymnasium og tre af deres Global Society Klasser. Eleverne havde lige været på Camp om FNs Verdensmål og var derfor godt parate til at høre mere om Verdensmål 8 i en Østafrikansk kontekst.

Slagelse visit

FIC besøgte samme dag Café Mellemfolk på Nørrebro. Her fik vi diskuteret det kenyanske

og tanzaniske arbejdsmarked og ungdomsarbejdsløshed med tidligere rejsende i Østafrika og andre afrikainteresserede cafégæster.

Onsdag d. 28/11

FICs afrikanske gæster nåede også at opleve kolde København, inden turen gik videres til Århus og Aalborg. De så blandt andet Christiansborg og Nyhavn og var på julemarked.

Aarhus visit

Samme aften besøgte FIC Café Mellemfolk i Århus.  Nogle af gæsterne havde besøgt Kenya og Tanzania, mens andre kom direkte fra gaden. Det var et hyggeligt arrangement, hvor publikum også kom i fokus og hvor vi udover at tale om Verdensmål 8 også  debatterede Agribusiness.

Torsdag d. 29/11

Inden FIC besøgte Aalborg nåede gæsterne at besøge AROS, hvilket var en stor oplevelse.

Copenhagen vistit 2

I Aalborg besøgte FIC 3F Aalborg og FICs formand Ole Nors. FIC deltog i et møde med formanden foruden 3F Aalborgs ungdomskonsulent og næstformand. Ved dette møde blev der diskuteret, hvordan fagforeninger fungerer i Danmark og i Østafrika. Forholdene på havnen i Mombasa blev også diskuteret med udgangspunkt i Danwatch’s rapport.

Fredag d. 30/11

FIC var fredag tilbage i København og talte på Rysensteen Gymnasium for de samfundsfaglige elever, der har haft fokus på Mellemøsten og samarbejdet med partnerskole i Egypten. FICs besøg var et led i forberedelserne for eleverne, som er en del af Rysensteens Global Citizenship Program og som skulle have besøg fra FN ugen efter. Eleverne var meget interesserede i Afrika og havde mange spørgsmål omkring vigtigheden af Verdensmål 8.

Copenhagen-visti.jpg

Efter en pakket uge for FICs gæster var der også tid til at se Tivoli i juleudsmykning, inden turen gik hjem til Kenya.

 

 

LEAVE A COMMNENT

Leave a Reply