Nye tal viser historisk drastiske besparelser på udviklingsbistanden

Nye tal viser den frygtelige virkelighed, efter regeringen kom med deres finanslovforslag – Udviklingsbistanden falder i dette udspil med en besparelse på hele 2,9 milliarder kr. I alt. NGO’er landet over vil blive berørt kraftigt af de nye besparelser. Blandt andet CISU, hvor FICs bevilling hører inden for. 

De danske rammer og puljer for udviklingsbistanden i 2016 kommer ifølge det nye finanslovforslag til at falde drastisk. Nye tal viser således, at regeringen vil stille med en besparelse på 2,9 milliarder kr. I alt i 2016 i forhold til 2015.
Efter ændring af finansloven sidste år, blev der tilført flere penge til udviklingsbistanden. Den endte på 17.693 mio. kr. Regeringen ligger nu op til, at den skal være på 14.777,7. Dvs. en besparelse på hele 2.915,3 millioner kroner.

Ligeledes ligger beskæringen af Civilsamfundsbistanden på 309 millioner kr. i 2016.
Det betyder altså, at alle organisationer vil blive skåret et sted mellem 26-27% med grønthøster-metoden.

Regeringen knækker NGO’er med besparelser

Verden befinder sig i disse tider i en historisk krise – alligevel vælger V-regeringen at skære mere end nogensinde før. Hvor bistandsprocenten aldrig før har været under 8% af BNI (bruttonationalindkomst), er vi nu nede og skraber med en bistand på 0,7% af BNI.

Danmark går altså fra en procent på 0,87 i 2015 helt ned til 0,7% af BNI i 2016.

Helt konkret er flere NGOer og sammenslutninger blevet skåret voldsomt i regeringens udviklingstøtte for 2016. Organisationer som Mellemfolkelig Samvirke bliver skåret med svimlende 40,3 mio. kr i 2016. Ulandssekretariatet vil også lide et kraftigt knæk i støtten, og vil beskæres med 14,1 millioner kr. i forhold til 2015.
3F, der før var bevilliget 35 millioner, må nu nøjes med 26,4 – altså en forskel på hele 8,6 mio. kr.

CISUs (Civilsamfund i Udvikling) pulje tager et fald på 39,4 mio. kr. Hvor bevillingen i 2015 lå på 150 mio. kr. vil den i 2016 skæres helt ned til 110,6 mio. kr.

FICs bevilling falder inden for nedskæringen herfra, og det vil derfor højst sandsynligt få konsekvenser for vores arbejde i organisationen.Vi vil afvente, og se tiden an.

Afrikas støtte bliver hårdt ramt

I det hele taget vil det komme til at stå slemt til med udviklingsstøtten til Afrika.

Selvom regeringen højest sandsynligt vil lægge vægt på, at beløbet af den udbetalte bistand til Afrika stiger fra ca. 2,3 mia i 2015 til ca. 2,6 mia i 2016, viser tallet altså ikke et sandt billede af 2 årsager:

1)  Den procentuelle bistand til Afrika som andel af bistanden til prioritetslandene daler fra 70,5% til 68,7%,

2)  Dette høje beløb sker udelukkende pga. den tidligere regerings bevillinger til bl.a. Tanzania. Bevillingerne til Afrika daler i dette forslag fra 2.570 mio kr. i 2015 til blot 660 mio. i 2016. Dvs. en nedgang på 75% i forhold til sidste år.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s