Unge fra Irland og Italien på jobpatrulje i Danmark

Fem unge fra Irland og 4 unge fra Italien deltog i årets jobpatrulje, som led i det FIC-ledede projekt “Decent Work for European Youth”

I uge 28 fik Jobpatruljen i Nordsjælland besøg af Laura, Robert, Marie, Cath og Dan fra Irland. De unge irere var i Danmark for at prøve kræfter med Jobpatruljen i forbindelse med det FIC-ledede projekt “Decent Work for European Youth”.

De unge irere var spændte og nervøse over de forestående virksomhedsbesøg. “Jeg kan slet ikke forestille mig hvordan man bare kan gå ind på en arbejdsplads og spørge til de unges arbejdsvilkår. Jeg krummer tæer bare ved tanken!”, fortalte Laura McKenna spændt. Sammen med de andre unge er hun en del af Young Workers Network (YWN) under Irlands største fagforening SIPTU. FIC inviterede de unge irere til Danmark for at give dem erfaring med den danske Jobpatrulje og for at inspirere dem til at forsøge sig med lignende tiltag i Irland.

Efter 4 dage var de unge irere ikke i tvivl om hvad det næste skridt skulle være: “Vi skal helt sikkert prøve det her af i Dublin. Det har været så lærende og spændende – og vi har slet ikke lyst til at tage hjem endnu,” fortalte Catriona Fin begejstret. Catriona har skrevet en artikel om sine oplevelser med Jobpatruljen for SIPTUs medlemsblad Liberty. Hendes artikel kan læses her, side 8:
http://siptucommunicationsdepartment.newsweaver.ie/files/1/21161/41184/3968655/b320de6905dbb369bc7efc65/LibertyAugust.pdf

Frederiksværk Ugeblad fangede de også de unge på patrulje. Den artikel kan læses på side 22 her: http://e-avis.frederiksvaerkugeblad.dk/FVU/20130716?s=1&p=22

Irere 1

Robert og Dan er klar til at patruljere for første gang i deres liv.

JP Italian Team + Dix

Michela, Fabio, Marco og Daria med FICs projektleder Dijana Dix Omerbasic

JPRxD.jpg

På patrulje i Nordsjælland

Samtidigt med irernes besøg i Nordsjælland var 4 italienske unge på besøg hos Jobpatruljen i Midtjylland. De var mindst ligeså spændte og nervøse som de unge irere. Michela, Fabio, Marco og Daria deltog i projektet som repræsentanter for Italiens største fagforening CGIL. De unge italienere fortalte frustreret om deres egen situation og de usle arbejdsvilkår som unge italienere arbejder under. Ligesom de unge fra Irland håber Michela at erfaringsudvekslingen kan medføre et tættere samarbejde med den danske Jobpatrulje: “Vi har allerede talt med de danske unge om at lave et samarbejde omkring de unges arbejdsvilkår. Vi kunne godt bruge sparring til at stable noget lignende på benene i Italien.”

Projektet “Decent Work for European Youth kan følges via hjemmesiden http://www.youthjobpatrol.eu

For yderligere info kontakt projektleder Dijana Dix Omerbasic, tlf. 20 18 75 68 eller dijana.omerbasic@fic.dk

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s