”Der er ikke et alternativ til EU”

Den 1. januar kunne Danmark fejre 40 år som medlem af EU. I den forbindelse inviterede AOF Danmark og FIC de to rutinerede politikere, Mogens Lykketoft og Poul Nielson og mere end 80 mennesker til et kig tilbage i tiden, samt debat om visioner og udfordringer for fremtidens EU. 

I 1973 var danskerne splittet – og det samme var vores to gæster. Folketingets Formand, Mogens Lykketoft (S), stemte – ligesom Holger og Konen – nej til Unionen. Poul Nielson, tidligere EU-kommissær for udviklingsbistand og energiminister, stemte ja. I dag er de begge på for EU, men ser stadig masser af udfordringer ved det danske medlemskab.

Mere suverænintet i EU

Poul Nielsen lagde ud med at problematisere de danske EU-forbehold. Nielson synes, det er dybt mærkværdigt, at vi fuldt ud og mere til opfylder alle EURO-krav, men grundet forbeholdet sidder uden for, når EURO’en diskuteres:

LykketoftNielson
“Som småstat skal vi være med. Danmark gør sig interesseløs i Europa ved ikke at være med ved bordet i EU/EURO’en. Og Danmark mister de facto suverænitet hver dag, vi står uden for – helt uden afstemninger,” siger Poul Nielson og mener dermed, at Danmark bør blive medlem af EU uden forbehold.

En bemærkning som Lykketoft var enig i og påpegede, at Danmarks politik som småstat altid har været bestemt af større landes politik:

“Der var jo ikke mere suverænitet før 1973. Faktisk er der sket det, at Danmark har mere suverænitet. Traditionelt har Tyskland, Sverige og andre store lande bestemt vores politik,” siger Mogens Lykketoft.

Cameron – come on!

Også den højspændte situation med Storbritanniens premierminister, David Cameron, der i forrige uge ville sende UK’s medlemskab af EU til folkeafstemning, fik et par ord med på vejen af Lykketoft og Nielson.

“Cameron gambler med Storbritanniens langsigtede interesser for kortsigtet interesse,” lød det fra Mogens Lykketoft, men Poul Nielson korte bemærkning var: “Cameron – come on!”

Lykketoft
Hvor skal EU sætte ind?

Hverken Lykketoft eller Nielson var i tvivl om, hvilke udfordringer, der venter EU. For Nielson bør det demokratiske underskud i EU måles på, om vi finder løsninger og påpegede, at hvis Ministerrådet var bedre til at træffe beslutninger, så ville vi ikke have den debat igen og igen. “Vi har brug for mindre veto og afpresning og flere beslutninger og mere handlekraft,” siger Poul Nielson.

Poul Nielson
Lykketoft fremhævede i stedet den økonomiske situation i Sydeuropa, som det sted, hvor EU skal arbejde på at få gang i hjulene. “Vi skal have syd i gang økonomisk, og det sker ikke ved flere besparelser alene. Forsætter den stramme kurs kan det ende med et sammenbrud, hvor lande i Sydeuropa trækker sig ud af Euroen, devaluerer og så kommer vi i nord til at betale alligevel.” siger Mogens Lykketoft.

EU’s største succes – og fiasko

Som afrunding spurgte arrangør Lars Gaardhøj de to erfarne politikere om hvad de anså for EU’s største succes og største fiasko gennem de 40 år.

Begge var enige om, at oprettelsen af det indre marked var den ubetinget største succes. Det har været en kæmpe fordel for dansk erhvervsliv, at man nu har adgang til et stort marked uden irriterende og fordyrende toldmure og grænser, ligesom tekniske standarder er blevet de samme. Omkring 500.000 danske jobs er i dag direkte afhængige af det det indre marked, hvilket i den grad jo understøtter dansk økonomi.

Den største fiasko var ifølge de to politikere introduktionen af Euro’en. Simpelthen fordi håndværket var gjort for ringe. Euro’en blev introduceret for tidligt, og det betød, at lande, som ikke var klar, kom med. Senere da man første gang skulle uddele en bøde til Tyskland og Frankrig fordi de ikke overholdt reglerne, ja, så var man ikke klar til bakke systemet op fordi det var de store lande, og aflyste derfor sanktionen. Derfor har Euro’en haft det så vanskeligt. Desværre.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s