Har kenyanske kvinder rettigheder?

FIC har siden 2007 støttet og arbejdet sammen med organiserede kvindegrupper i Tigania West ved Mount Kenya, 250 km nord for Nairobi. Et samarbejde der afsluttes i år. Så hvad har vi opnået i løbet af de sidste 5 års samarbejde og har kvindernes situation i samfundet ændret sig til det bedre? 

AF: FIC praktikant Ane Norup

Det er onsdag d. 4. december 2012. Vi befinder os 250 km nord for Nairobi i en mindre by, der dog har et godt hotel, så selvom det er tidligt, er vi veludhvilede. Det har regnet så voldsomt i den sidste tid, at her er ret mudret. Faktisk så mudret at vi ikke kan køre hele vejen ud til projektkontoret, hvor dagens styregruppemøde afholdes. Første udfordring er derfor at gå det sidste stykke på den glatte muddervej uden at falde, mens andre forsøger at få bilen fri af mudret. Næste udfordring er at få hentet deltagerne ned fra de bjergsider, de bor på. Bjergsider som er svært fremkommelige, når det har regnet så voldsomt, at jordvejene er blevet til mudder.

I Tigania West har undertrykkelse af kvinder i generationer været et stort problem. Kvinder har ikke kunne købe, eje eller arve landjord eller ejendom. De har ikke kunne drive forretning og derved tjene penge til sig selv og deres familie og omskæring af piger, ofte med forfærdelige konsekvenser til følge, blev praktiseret.

Det er nogle af disse udfordringer, at det FIC støttede projekt Tigania West Women Empowerment project (TWWEP) har forsøgt at tackle bl.a. ved at tilbyde kvinderne kurser i, hvordan man opstarter og driver egen virksomhed og kurser i kvinders rettigheder jf. den Kenyanske forfatning fra 2010, der fokuserer på lige rettigheder mellem mænd og kvinder. Via kurser har TWWEP desuden forsøgt at bekæmpe den massive stigmatisering af HIV-smittede, der var i lokalsamfundet, da projektet startede i 2007.

FIC-projektleder Annette Larsen var med til at starte projektet og hun fortæller, at kurserne i virksomhedsdrift har været en stor succes og samtidig adgangsgivende for kvindernes deltagelse i projektet. Oprindelig var mændene i Tigania West ikke så interesserede i, at kvinderne skulle deltage i et empowerment projekt for kvinder, men med kurserne i virksomhedsdrift kunne de se, at der var et formål med at lade kvinderne deltage. Ja, Tigania West er et samfund primært styret af mændene eller rettere: Det var det.

På projektkontoret i Tigania West har vi ventet i 3 timer, da der pludselig lyder høj latter og kvindestemmer udenfor. De 7 kvinderepræsentanterne er ankommet. Hvordan det er lykkedes dem at komme frem uden et eneste spor af mudder på sko eller ben, er mig en gåde. Imponerende, men hvis man er født på en bjergside, er det vel en færdighed, der kommer med modermælken så at sige. Især i et land som Kenya, hvor der er stor prestige i at se pæn og præsentabel ud.

Hvad har vi så opnået i Tigania West her 5 år efter projektstart? Dette spørgsmål besvarer kvinderne med stor entusiasme, da mødet starter. Sammenstemmende fortæller kvinderne, at mænd ikke længere vil giftes med en kvinde, der er omskåret. ”De siger, det er som te uden sukker,” fortæller en af kvinderne og alle griner. For her drikker man ikke te uden sukker. Det er ikke sødt nok.

En kvinde fortæller, at man nu ser eksempler på, at kvinder godt kan arve landjord eller ejendom, fx familiens hus, hvis manden dør, så hun og børnene ikke skal forlade hus og hjem. Dette er et stort og vigtigt fremskridt i arbejdet med at sikre lige rettigheder for mænd og kvinder, men der er fortsat lang vej. En kvinde tilføjer, at det afhænger af holdningen i den enkelte familie – og ikke kun af de lovændringer, der blev lavet med den nye forfatning i 2010 – om kvinden kan arve.

Vilkårene for de HIV-smittede i området har ændret sig siden projektets start og stigmatisering er ikke så stort et problem mere. Kurser om HIV/AIDS har givet folk viden om, hvordan sygdommen smitter og at man kan leve et langt liv med den rette medicinering. Derfor ses HIV-smittede nu som en ressource i lokalsamfundet og en fortæller, at selv i kirkelige sammenhænge kan HIV smittede nu blive valgt til tillidsposter.

Mens styregruppemødet finder sted, afholdes der også træning i nye og forbedrede landbrugsmetoder. Formålet med denne træning er at forbedre kvindegruppernes udbytte af de grøntsager, de dyrker og tilbagemeldingerne fra kvinderne er positive. Den styrkede kapacitet kan øge kvindernes udbytte af det, de dyrker og dermed sikre mad til dem og deres familier.

Kvinderne har tidligere givet udtryk for, at det var svært for dem at få mændenes accept til at deltage i kvindegruppernes arbejde, men dette er ændret nu, hvor de har fået viden om at drive egen virksomhed og om nye landbrugsmetoder. Kvinderne fortæller, at mænd og unge gerne vil være en del af projektet.

Har projektet så været en succes? Det er svært at svare på. Man kan altid opnå flere og bedre resultater og selvom lokalsamfundet nu kender til kvinders rettigheder jf. forfatningen fra 2010, er det en langvarig proces at ændre folks tankegang og handlinger. Men hvis man har mindsket antallet af piger, der bliver omskåret, mindsket stigmatisering af HIV-smittede, givet kvinder viden om, hvordan man driver forretning og bæredygtige landbrugsmetoder samt bidraget til fremme af kvinders rettigheder, så har man ændret livet markant for disse udsatte befolkningsgrupper og dét i sig selv er en succes.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s