”Styrk erhvervsuddannelserne i Europa”

Det er en af de klare anbefalinger, som kommer fra projekt How to fight youth unemployment?som den danske organisation FIC netop har afsluttet. 

Europakommissionen har støttet projektet, som har kørt siden august 2011, og det har haft til formål at undersøge, hvad det er (udover krisen), som holder unge ude af job, samt hvad der virker i forhold til at få de unge i job.

For at finde svaret har projektet gennemført interviews med arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, ungdomsorganisationer, arbejdsmarkedsforskere og folk fra uddannelsesverdenen i fem lande: Danmark, Estland, Litauen, Rumænien og Spanien.

Researcher på den danske rapport, Dijana Omerbasic fortæller:

”Det er meget interessant, at erhvervsuddannelser i alle 5 deltagende lande opfattes som noget second class. Erhvervsuddannelser behandles stedmoderligt, og kvaliteten i uddannelserne matcher ofte ikke erhvervslivets forventninger. Det fører til at unge i flere af de nævnte lande slet ikke er interessante for arbejdsgiverne at ansætte. Et løft kvalitets- og prestigemæssigt af erhvervsuddannelserne vil derfor medvirke til at flere unge kommer ind på arbejdsmarkedet.” 

En anden ting, som fremstår meget tydeligt fra undersøgelsen er, at flere europæiske lande må tage et opgør med stive arbejdsmarkedssystemer, som også medvirker til at holde de unge ude af job. Det fortæller projektleder i FIC, Lars Gaardhøj:

”I Spanien har man traditionelt været ansat på livstid, og man har gjort det dyrt at fyre medarbejdere efter logikken jo længere anciennitet, jo dyrere at fyre. Det betyder nu under den voldsomme krise i Spanien, at når der fyres er det altid de unge først. Og når der heller ikke slås nye stillinger op er den uundgåelige konsekvens massiv ungdomsledighed, faktisk er mere end hver anden unge spanier i dag ledig. Der er brug for mere fleksible arbejdsmarkedssystemer i flere Europæiske lande, så de unge får chancen. ”   

Projektet har været støttet økonomisk af Europakommissionen, og med danske FIC som leadpartner. FIC har netop modtaget en ny bevilling fra EU Kommissionen til at arbejde videre med ungdomsledigheden.

For yderligere kommentarer:

Lars Gaardhøj, projektleder, 20901536
Dijana Omerbasic, researcher, 20187568

Download rapporter på:

www.how-to-fight-youth-unemployment.eu

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s